Får I startet fællesskabet på den rette måde?

Tutor, mentor og ambassadør; kært barn har mange navne og typisk drejer det sig om at nuværende eller tidligere elever eller studerende, engagerer sig i roller der skal bidrage til en god social og faglig start for nye elever/studerende på uddannelser.

Fastholdelse og en erkendelse af en stærk kobling mellem social og faglig trivsel er en væsentlig begrundelse for, at introduktionsperioden på mange uddannelser (hvis ikke alle), tillægges stor værdi. En af de helt centrale aktører i introperioden er tutoren, mentoren og/eller ambassadøren. Fælles for dem er, at de oftest bliver et “billede” på organisationen og nære rollemodeller i en ung til ung relation, hvilket adskiller sig fra den relation som organisationen normalt vil have til nye elever og studerende. For den nye studerende er tutoren en yderst central “teamleder”, som fungerer som adgangspunkt til faglige-, og i særdeleshed sociale miljøer og fællesskaber. Rollen positionerer derfor implicit tutoren, mentoren eller ambassadøren i en magtfuld position, som typisk ikke er tydelig for den studerende, som bestrider rollen. I tillæg er den gængse danske ungdomskultur ofte præget af forestillinger og stærke normer for, hvordan man bedst laver start på uddannelse og udvikler gode fællesskaber. Normerne medfører imidlertid “blinde pletter” for tutoren, mentoren eller ambassadøren, hvilke derfor begrænser udvikling og forandringsevnen for organisationens introforløb.

Igennem de seneste 18 år har vi arbejdet i mange forskellige uddannelsesmiljøer med dertilhørende kulturer for, hvordan rollen som tutor/mentor/ambassadør iscenesættes af organisationen og dermed forskel i hvordan det forventes udført af den studerende. Vores erfaring er, at mange organisationer sætter (for) åbne rammer for deres tutorer. Dette betyder ikke at opgaven løses dårligt, men den gøres ikke lettere for tutoren, da rollens afgræsning og rammesætning flyttes ind i den personlige fortolkning- og udfyldelse af rollen. Tutorrollen bliver dermed låst på personen, som præges stærkt af hvordan denne selv oplevede sin egen introduktionsperiode/studiestarte. Så til trods for, at der både er behov for og potentiale til udvikling af studiestarten, sker det sjældent. 

Vores bidrag til udvikling af introforløb har oftest været via konstruktiv dialog med organisation samt uddannelsesforløb målrettet til tutorerne. At udvikle evne til at håndtere rollen, kræver træning og tydelig rammesætning. Vores erfaring er, at både organisationer og studerende ofte undervurderer kompleksiteten og betydningen af rollen, hvilket åbner for ricisi men også et forbedringspotentiale. Har din organisation et tanker om en bedre start, så tag kontakt og lad os finde ud af hvordan I kommer videre.